Ann Lind Andersen: Forelsket i Færøerne

Forelsket i Færøerne

Kig mod nord i weekenden. Mod Atlanten. Til et ørige med de mest spektakulære landskaber, der kan tage vejret fra dig. Til et ørige, der er dansk, men så modsat Danmark man overhovedet kan forestille sig.

Med kun to timers flyvetur er Færøerne et perfekt sted for en kortere weekendrejse. Ann Lind Andersen og Jesper Anhede satte sig for at finde ud, hvor meget man kan nå at se ved at lande fredag og flyve hjem mandag morgen. Og det blev til en hel del.

Dag 1:
Kulinariske oplevelser og færøsk manér

Fra lufthavnen i Vagar og ind til Torshavn er der cirka 40 minutters kørsel. En såkaldt shuttle er bestilt på forhånd, hvilket viser sig at være en helt almindelig taxa, der tager flere passagerer med ad gangen. Fint nok, tænker jeg, ‘samkørsel er fornuftigt’ og tager turen med tre færøske mænd. På intet tidspunkt under køreturen taler mændene ét ord til mig, og jeg tænker, at hvis dette er den færøske facon, bliver det her en lang weekend. I den weekend virkede det på mig som om, det ér den færøske facon. Man henvender sig ikke til fremmede, medmindre nogen har henvendt sig til en, og man passer sig selv. Men så slipper man som turist på den anden side også for sælger-fidus-typer, der prøver at prakke en alt muligt på. Man skal dog ikke tage fejl, for rygtet siger, at de fleste af øernes 50.000 beboere (hvoraf næsten halvdelen bor i Torshavn) kender hinanden, og at man nærmest ikke kan hoste, før alle ved det. Ø-liv, går jeg ud fra.

Torshavn

På Hotel Færoyar, et af Færøernes 4-stjernede hoteller, der ligger på en bakketop med tilhørende udsigt over by og hav, mødes jeg med fotografen Jesper Anhede. Han har, som også er det mest fornuftige på Færøerne, lejet en bil, vi kan køre rundt i på egen hånd. Resten af fredagen bruger jeg dog på at udforske Torshavn. En havn, der er kunstigt lavet, fordi den helt demokratisk lå, så der var lige langt for alle færinger at komme til byen. Med sine gamle huse i traditionel færøsk stil er Tinganæs en hyggelig spadseretur værd, og med de mange små madhuse, som man stadig opbevarer tørret kød og fisk i, kan lugten – eller duften – af ‘rast’ ramme ens næsebor.

Tre ud af Færøernes fire lyskryds

Ellers er byen til at overskue. Der er et indkøbscenter, en Gudrun & Gudrun-butik med færøsk strik på en trendy måde (det mest berømte af deres designs er Sarah Lunds sweater i tv-serien ‘Forbrydelsen’), tre lyskryds (der er kun fire i alt på Færøerne) og en Røde Kors-boghandel, hvor man kan købe en bog til 10 kr. ved selv at smide pengene i en kasse. Færingerne har tydeligvis tillid til hinanden.

Dinner and drinks

Aftensmaden bliver indtaget på en af Færøernes bedste restauranter, Aarstova, der ligger midt i byen, hvor der med en menu på fem retter serveres nogle af de råvarer, øriget er mest leveringsdygtigt i: fisk og lam. Byen har også en 1-stjernet Michelin-restaurant, Koks. Udover Aarstova er Barbara også anbefalelsesværdig, og byen har også et steakhouse og en sushi-restaurant. Til gengæld er der ikke meget natteliv i byen. Vil man have sig en sen øl, er baren i Hotel Torshavn stedet.
Tjek Koks-restauranten ud her
Tjek Aarstova-restauranten ud her
Tjek Hotel Færoyar ud her

Forelsket i Færøerne

Dag 2:
Den pureste luft og AC/DC i Atlanten

Planen for, hvad man skal give sig til, er nem på Færøerne. Man sætter sig ud i sin lejede bil, og så kører man af sted. Infrastrukturen er velfungerende og vejene gode. Og uanset hvor man kører hen, er de præhistoriske bjerge, de dybe dale, sne-tinderne, de grønne skråninger, søerne og kystlinjen så spektakulært flotte, at det er lige til at få åndenød af. Hvis det ikke lige var fordi, at luften er så ren, at den næsten skærer i lungerne.

Natur romantik

Det er på sin vis et ideelt sted for en romantisk ferie, hvis man tør tænke romantik som andet end to lys på et bord i en larmende storby eller på en strand i det asiatiske. Her kan man få storslåede naturoplevelser sammen – og der er rig mulighed for samtale uden distraktioner.

Kun ti minutters kørsel fra Torshavn ligger Nordradalur – et udsigtspunkt på vestkysten af Færøernes største ø, Streymoy, der helt pittoresk har både en fåre-farm og heste. Eller en bygd, som færingerne kalder det. Her bor kun 15 mennesker i dag, og stedet er omringet af 400-600 meter høje fjelde på tre sider.

Derefter tager vi videre til Kirkjubøur, det sydligste punkt på Streymoy, der er et af de vigtigste historiske steder på Færøerne med sin ruin af Magnus-katedralen og Skt. Olavs kirke. Monumenter, der stammer tilbage fra vikingetiden.

Ribboat tur

For at få et afbræk fra bilen kører vi til Gamlarætts lille havn. Ikke for at tage færgen til øerne Hestur eller Skopun, men for at tage en tur med adventure-firmaet Rib62, der har både, der sejler ud fra havnen. Speedbåde, store speedbåde, der nærmest flyver hen over bølgerne. På sejlturen kommer vi tæt på de stejle klipper fra vandsiden, og det bliver helt klart for os, at Atlanterhavet ikke er til at spøge med. Heldigvis er vi helt trygge ved skipperen, Sigmund Signarsson, også når han sætter hård rock på højttalerne, når vi sejler hurtigst. Der er nu noget ved at høre AC/DC, mens vinden flår i hår og tøj, og bølgerne sprøjter en i ansigtet.
Kom på sejlturen her

Forelsket i Færøerne

Naturen styrer pulsen

Efter Gamlarætt kører vi nordpå til Saksun, hvor man på havets sorte sandbund kan gå ud til havet gennem en slugt. Vel at mærke kun, når tidevandet tillader det, så husk endelig at tjekke tidevandet, så du ikke lige pludselig bliver fanget af det. Fra udsigtspunktet ved kirken får man et helt perfekt udsyn over den snoede klippebugt, og det er svært ikke at mærke, hvordan ens puls automatisk sænker sig. Så roligt, så smukt og så alligevel, som naturen er på Færøerne, så dramatisk på én gang.

Filmkulisse

Saksun var også et af de steder, der blev brugt som kulisse til den danske film ‘Barbara,’ og søen skulle være et af de bedste laksefarvande på Færøerne.

Efter den gode gåtur i Saksun kører vi endnu længere nordpå, til det nordligste punkt af hovedøen, hvor vi finder Tjørnuvik. En lille by, der ligger for enden af en bugt. Kravler du op ad fjeldet bag byen, forbi kirkegården, bliver du belønnet med en fremragende udsigt med bygden nedenfor og havet og klipperne til begge sider. Herefter går turen tilbage til Torshavn ad næsten øde veje

Forelsket i Færøerne

Dag 3:
Færøernes ende og ø-livet

Som dagen før begynder vi blødt og kører kun et kvarter fra Torshavn, før vi gør holdt ved Mjørkdalur. På toppen af bjerget Sornfelli ligger en tidligere militær radarstation, som blev lukket i 2007, men drejer man af lige inden og kører lidt off-road, når man til et udsigtspunkt, der vitterligt kan tage pusten fra en. Glitrende vand, bjerge i forskellige afskygninger, skyer, der hænger så lavt, at de nærmest kan røres – og tilmed en regnbue, der står op fra havet. Og det er bare til den ene side af bjerget. Fra den anden side er der det helt brede 180 graders panorama-vue over landskabet, hvor der i miles omkreds bare er natur på natur.

Verdens ende

Helt høje på udsigter kører vi videre til Gasadalur, der er berømt for sit store vandfald. At ankomme til Gasadalur føles og ser ud som at komme til måske ikke verdens ende, men så Færøernes ende. Man kan traske op på det højeste bjerg, men man kan også nøjes med at dreje af lige før den lillebitte landsby, hvor man i virkeligheden har en bedre udsigt over vandfaldet. Meget venligt er der sat en bænk op, hvor man bare kan nyde naturen i flere timer – eller i hvert fald indtil sulten melder sig. Men at finde et sted at spise er ikke bare sådan lige, for Færøerne er ikke særlig turist-mindet og dermed heller ikke særligt leveringsdygtige i hyggelige, små spisesteder. Da vi omkring Sørvagur spørger en lokal kvinde til råds, anbefaler hun os Statoil-tanken. ‘Der kan I få en kaffe og måske lidt at spise’, siger hun. Uden at blinke. I ramme alvor. Og nej, der er åbenbart ikke andre steder.

Ingen arme ingen kager

Man skal jo lytte til de lokale, men ak, selv Statoil-tanken, der faktisk har en grillbar, er lukket og åbner ikke før kl. 16 om søndagen. Slukørede kører vi videre og må til sidst luske ind på det eneste spisested i miles omkreds, Hotel Vagar, der ligger lige klos op og ned af lufthavnen. Her må vi tage til takke med en rimelig middelmådig brunch, som er det eneste, der bliver serveret i hotellets restaurant.

Forelsket i Færøerne

Intimiderende sorte klipper

Men hvilken bedre måde at arbejde en lummer brunch af på end ved en god, heftig spadseretur? Og det er lige, hvad vi får, da vi beslutter os for at vandre ud og op på klippen Vatnavegur. En afstand, der ser tilforladelig ud ved første øjekast, men som viser sig at være ganske krævende, hvis man tager den i raskt tempo. Nogle steder er jorden hård og takket af klipper, andre steder blød og mudret, og det er nærliggende at tænke på sig selv som en hoppende bjergged imens. Eller måske snarere et af de overraskende adrætte får, der er tusindvis af overalt på Færøerne, og som ser ud til at leve livet. Og selv de blødeste bjergskråninger, der ser så tillokkende ud på afstand, kræver en god kondition, skulle jeg hilse at sige. Udsigten fra toppen er dog strabadserne værd. Intimiderende sorte klipper med stejle flader, der går lige ned i havskummet langt under os. Skrigende måger, der flyver om ørerne på os, fordi vi er så højt oppe. Og hav, hav, hav, så langt øjet rækker.

Forelsket i Færøerne

Det er svært ikke at blive forelsket i Færøernes vilde natur. Og som fotografen udbryder på vej hjem: ‘Jeg elsker det her sted,’ mens han endnu en gang lige må stoppe bilen for at tage et billede mere. Og et til. Og et til.

På små tre dage har vi nået at se en del, men vi har selvfølgelig stadig meget til gode. Som for eksempel at tage på Fuglefjeldet og sidde midt i en flok lunder. Men desto større grund til at komme tilbage hertil.

Go Traveling var inviteret til Færøerne af Visit Faroe Islands og Atlantic Airways.
Mere om Færøerne her

Book din flybillet  hos Atlantic Airways her

SE SENESTE ARTIKLER HER