Hotelanmeldelse: Nobis, Stockholm


Go Traveling’s hotelanmeldelse af Nobis, Stockholm

Nobis Hotel åbnede i slutningen af 2010 og er etableret af den kendte italienske hotelfamilie Catenacci, som også ejer Miss Clara, Hotel Skeppsholmen, Hotel J – blot for at nævne nogle af de succesfulde ikoniske Catenacci-hoteller i Stockholm. Nobis Hotel har den perfekte beliggenhed på Norrmalmstorg ved siden af Stockholms mest kendte og bedste restauranter, butikker, teatre, auktionshuse, museer, gallerier, kontorer og kulturelle attraktioner.

Stockholmsyndrom

Hvis bare væggene kunne tale i denne historiske bygning, der tilbage i 1973 var en bank og crime scene for et dramatisk forsøg på bankrøveri. Det er også herfra oprindelsen af det psykologiske fænomen Stockholmsyndromet stammer, efter bankrøverne holdt fire af Kreditbankens ansatte som gidsler i bankens lokaler.

Restauranter og gym. 4

Hotellet tilbyder fin størrelse gym med sauna. Tro mod hotellets ejeres proveniens er restauranten Caina italiensk, men hotellets største aktiv er den fantastisk livlige bar og loungeområde i det smukke atrium, hvor mange af hotellets gæster vælger at arbejde eller afholde møder i løbet af dagen, før atriummet forvandles til et populær mødested for en fyraften-drink. Gæsterne kan også nyde kaffe og snacks på Caina Backfika samt udendørs servering om sommeren.

Service 5

Personalet på Nobis Hotel er unge, meget venlige og imødekommende, og – allervigtigst – de er også særdeles hurtige og effektive, når de tjekker dig ind og ud.

Interiør og design 5

Interiøret på Nobis Hotel er udarbejdet i samarbejde med det verdensberømte prisbelønnede svenske designstudio Claesson Koivisto Rune, der har skabt et afslappet og elegant designhotel. Interiøret er moderne design og minimalistisk bevaret i grå, sort og douce farver.

Beliggenhed 5

I den klassiske svenske version af Matador er Norrmalmstorg den dyreste ejendom, hvilket hylder denne spektakulære beliggenhed ved siden af Berzelii Park og kun få hundrede meter fra Strandvägen havnefront esplanaden, rummende Stockholms mest prestigefyldte adresser. Det tager kun 15 minutters gang fra centralstationen og Arlanda Express lufthavnstog til Norrmalmstorg.

Værelser 4

Værelserne er moderne og minimalistiske i cool design. Værelserne er lidt mørke, især om vinteren, når mørket falder på.

Værdi for pengene 4

Ok value for money afhængigt af sæsonen og aktuelle tilbud.

Børnevenlig

Atmosfæren er afslappet, ung og venlig, og dermed kan du medbringe dine børn. Men vær dog opmærksom på, at der i hverdagen er mange forretningsrejsende blandt klientellet, og i weekenderne er der fest stemning i loungen.

Godt at vide

Sørg for, at du ikke får tildelt et værelse med vinduer, der vender mod det lukkede atrium (selvom det naturligvis kan have visse fordele at kunne kigge direkte ned i hotellets barlounge). Værelserne har en tendens til at være små, så book i stedet et værelse med anstændig størrelse, fortrinsvis overfor Berzilli Park og havet. Værelserne på nederste etager kan være støjende på grund af de nærliggende natklubber, så brug ørepropper, eller gå med de cool lokale svenskere.

Go Traveling’s total rate: 4 Stars.

Book dit ophold på Nobis her

SE SENESTE ARTIKLER HER

FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Nyhedsbrev


Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.