DEL GERNE


Ild, vinyler og 400 naturvine


Ild, vinyler og 400 naturvine Pharaoh får du en af Athens mest levende middage

Vi vidste ikke helt, hvad vi gik ind til, da vi en varm aften i Athen drejede ned ad en anonym sidegade i udkanten af centrum. En gade, der på ingen måde skilte sig ud fra byens øvrige trafikstøj og grå beton. Men bag en afdæmpet facade ventede en middagsoplevelse, der i den grad skilte sig ud fra mængden.

Skrevet af: Parastou Booyash

Billeder: Pharaoh Restaurant

DJ’s med retro-lydsystem skaber stemningen


Allerede ved indgangen til Pharaoh mærker vi, at tempoet er anderledes. Rummet er badet i varm retroæstetik, mens lyden af sprøde vinylskiver blander sig med duften af mad, der tilberedes uden brug af el eller gas.
Vi bliver vist hen til baren. Det er et af husets bedste spisepladser, hvis man gerne selv vil være en del af oplevelsen. For her står nogle af byens skarpeste DJ’s og sender old-school melodier ud gennem et state-of-the-art stereoanlæg. Aftenens DJ har medbragt retro basketballkort og beder os vælge vores favoritspillere. Vi peger på legenden (og ballademageren) Dennis Rodman. DJ’en smiler, nikker og spiller næste nummer, som han associerer med Rodmans ikoniske trøjenummer, 91.Vi kender ikke tracket, men lyden af gammel funk, med samme energi som en dunk, en aflevering og en rebound passer fint i den pulserende stemning på restauranten. Og selvom DJ’en ikke taler meget engelsk, flyder samtalen om musik, mad og basketball. For på Pharaoh er man ikke bare tilskuer. Man er en del af spillet – og fortællingen.

Lækker mad uden brug af el eller gas


Og maden? Den er også en oplevelse i sig selv. Pharaohs kok, Manolis Papoutsakis, arbejder helt uden elektricitet eller gas. Han laver al mad på brændefyrskomfurer, grill og ovne. Og det er naturligvis kun lokale og økologiske produkter, der skaber festen på tallerkenen – og i maven. Konceptet er en moderne fortolkning af græsk madlavning, og detmærkes i hver eneste ret, der også emmer af personlighed. Vi fik bl.a. en ret med avocado og en masse grønt og urter, som smagte friskt – af en dag i bjergene. I andre retter dukkede jordbær op i nye, overraskende kombinationer, mens en generøs kødret nok til to personer blev serveret til kun én person. Helt uden dikkedarer. Alt imens olivenolien ankom i en charmerende retro-dåse i ministørrelse akkompagneret med hjemmelavet brød. Næste gang skal vi prøve kastanjegryden med løg og græske trøffel med æg. Alt sammen er fortolkninger af det traditionellegræske køkken tilsat det moderne bylivssmag tilpasset retromusikken.

400 forskellige naturvine pynter vægge og glas


Til at skylle det hele ned med er der et udvalg på intet mindre end 400 naturvine. Fra solmodne græske marker til små producenter i resten af verden. Flaskerne fylder væggene som et farverigt bibliotek af druesorter og historier. Man bliver guidet og inspireret, uanset om man er nørd eller nybegynder, for her er vin ikke bare et valg, men en oplevelse. Hver flaske er håndplukket og præget af sin oprindelse. Vi ender med en vin fra kystbyen Kavala på fastlandet, hvor vi lige har været. Den smager af både jord og havbrise fra området. Udover sommelierens viden føles det, som om floor-personalet, bartenderen og selv DJ’en også kender til god vin. For igen smelter det hele sammen i én samlet oplevelse på Pharaoh. Det er et sted, hvor detaljerne har puls.

Rejse- og madinfluencer som ejer


Det bliver tydeligt, da en af restaurantens tre ejere, Fotis Vallatos, som også er rejsejournalist, madinfluencer og iværksætter, pludselig slår sig ned hos os i baren. Vi falder i snak om hans interesse for dansk gastronomi, hvor han fortæller, at han nogle gange inviterer danske kokke til popup-events i Pharaoh. Og i flyveren læste vi helt tilfældigt hans lange artikel om bl.a. gastronomiske oplevelser i Danmark for flyselskabet Aegean

Som om alle de specifikke tiltag restauranten ikke var nok, giver indretningen et ekstra lag til oplevelsen. Her har Fotis dekoreret med artefakter fra sine rejser, og han har blandet materialer som mosaik, rustfrit stål og cement med græsk keramik og træ. Og det hele tilføjer ekstra liv til madoplevelsen.
Alt det gør, at Pharaoh på kort tid har fået en række priser og udnævnelser. Og med god grund. For Pharaoh formår at være mange ting på én gang: restaurant, vinbar, hub for retro-DJ’s, kulturhus og samtalestarter. 

Tjek Pharaoh ud her

 

Book dine ture gennem Alternative Athens, som har spændende og anderledes guidede ture.
Når du er i Athen, skal du ikke gå glip af en guidet tur til Athens Akropolis. En af sværvægterne i verdenshistoriens ruinsamlinger. Og endda med den bedste panoramaudsigt over Athen. Vælg en guidet tur ved solnedgangstid, hvor både de gamle ruiner og hele byen er klædt i pastelfarver.

Book din rejse til Athen med TRYP.COM  her

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Please enter your Access Token.

Nyhedsbrev


    Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.