Europa Roadtrip På Den Lækre Måde


Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

Roadtrip er det nye sort – For pokker jeg er vild med det. Og her i og efter  Covid – 19 tiden har det på alle måder fået en opblomstring. Ikke noget med pcr test og QR coder, bare pak bilen og ræs afsted. Vi satte os for at tage på den mest behagelige biltur ned gennem Tyskland til Italien, med lækre udsøgte hoteller og smuk natur. For ja et roadtrip kan godt være virkelig luksuriøst.

Friheden ved at køre

Jeg må indrømme, at jeg altid har synes bilferie var virkelig øv,og lidt noget der blev tyet til for at spare penge.  Men jeg er blevet klogere, for hello what´s not to like; ingen ventetider i lufthavnen, frihed til at køre lige derhen man vil, man kan fylde bilen med alle de lækkerier og vin man vil, gå helt shop amok, uden at skulle tænke på at man skal tjekke bagage ind.

Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

Vores rute

Ned gennem Tyskland til Frankrig, herefter et lille smut ind i Schweiz, herfra ned til den Italienske Riverer, tilbage op til Dolomitterne, Lake Como, Lake Garda og sluttede ved Lago Di Braies for så at tage biltoget hjem fra Østrig, Innsbruck til Hamborg og hjem til DK. Vi brugte lige over 3 uger til turen, men man kan jo skære fra og ligge til som man synes.

Igennem Tyskland kørte vi via Hannover, Frankfurt, Stuttgart til Strasbourg, men tjek hvor det gir bedst mening med hensyn til vejarbejde og køer inden du kører afsted. Planen var at gå efter natur oplevelser og holde os væk fra motorveje, men tage the scenic route og nyde køreturen og udsigten. En ting vi lærte for at følge den plan, var at vælge no toll ruterne, når google maps foreslog vej. Så bestemt ikke altid den korteste rute, men den smukkeste og mindst stressende rent trafik/køre mæssig.

Vi kørte turen i September, men alle sæsoner har hver sin charme og jeg kan levende forestille mig til hvor smuk køreturen  må være iført sin vinterkåbe, efterårs farver eller når det hele springer ud i foråret. Kysten i Italien er dog nok ikke så spændende i vinteren.

Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

 

Let´s hit the road

Tyskland – her går det stærkt derned af og planen er at stoppe lige inden solnedgang, og blot køre af ved en motorvejs afkørsel og se hvad google byder på af muligheder for overnatninger.

Men iveren ramte os og tusmørket nåede at falde på inden vi fandt et passende sted at overnatte. Rigtig mange andre  havde åbenbart også valgt at dreje af sammen sted som os, så alt var fully booked og vi endte på på et taveligt vejkants motel.  Så book hjemme fra og ha noget at køre efter.

Første stop på anden dagen er i byen Lich, som er en tysk historisk by med farverige bindingsværks huse i alverdens farver.

Lich – vi spiste frokost fx på Gasthaus Schneider, som bød på lækker  weinersnitchel

Så gik turen videre mod Strasbourg. Her kører du i Alsace området, og der er masser af fine små byer, man kan gøre afstikkere til. Men vi ville gerne ramme Strasbourg tidligt på aftenen, så vi begrænsede vores stop.

Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

Strasbourg

Uha her ville vi godt ha haft lidt mer tid, så afsæt 2 dage til at se byen. Blev virkelig grebet af den hyggelige stemning, da vi kørte ind i centrum sidst på dagen. Strasbourg har alt og opsummerer på mest charmerende vis hvad Frankrig står for. Der er små lækre cafeer og restauranter med franske delikatesser i gamle hyggelige gader, god shopping og top hyggeligt at gå langs floden. Der er storhed, historie, liv og stemning.

Bo på Hotel Cour du Corbeau  top charmerende, ok pris og ligger perfekt i gå afstand til at se katedralen og den gamle bydel – Grande Ile og Petite France, som nok er den mest fotograferede del og her du kan skyde dine Insta Moments.

Tip parker i en af byens parkerings kældere. Det er stort set umuligt at finde parkering.

 

 

Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

Turen går videre mod Vals, Schweiz og Hotel 7132

Barr  Første stop på dagen er Barr –   her står den på morgen mad og nå ja ok 😉 også en lille kage på byens lille fine torv på J.Oster Pastesserie. Tag en slentre tur igennem de små stræder med de charmerende farvede bindingsværk huse og små butikker. Herefter går køre turen videre gennem Alsace området mod Schweiz, Vals og Hotel 7132 og her får man en top lækker start på lidt bjergkørsel, når turen går 1252 m op af Grison bjerge til Hotel 7132.  For hold nu op det er en flot køretur, og forventninger stiger i takt med vi bevæger os op af de snoede bjergveje med høje træer, vandfald og charmerende træhytter. Og Vals og Hotel 7132 skuffer på ingen måde.

Vals – 7132 Hotel – Schweiz

Den billedskønne schweiziske by Vals er berømt for sine termiske kilder, hvis 30 ° C mineralvand,  der strømmer fra Sankt Peters kilden og har tiltrukket gæster i mere end 100 år. En af Hotel 7132 hovedattraktioner er bestemt også deres smukke spa. Rejser du efter gastronomi og udsøgt arkitektur, så er du her kommet i himlen. For Hotel 7132 er en arkitektonisk perle med en 2 stjernet Michelin restaurant, med en udsigt der overstråler de fleste. Vals ligger i en lille dal mellem de høje Grisons bjerge og  Hotel 7132 ligger midt i dette lille smørhul med den skønneste udsigt, hvor du kan nyde lyden af kobjælder og duften af pinje træer.

Læs vores anmeldelse af Hotel 7132 her

Obs: Husk at købe en Vignette på en tankstation,det koster 42 euro for at køre i Schweiz, og det betaler man gladeligt for deres velholdte veje og tunneller.

Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

Bjergkørsel fra Schweiz til Italien

Vi blir 2 dage på Hotel 7132 og nyder hotellet, spaen ( i sær deres midnight swim, læs i hotel anmeldelse)  og går ture i Vals, som er en billedskøn lille hyggelig by, som bare blir mer og mer fin, for hvert hjørne du drejer om.

Fra Hotel 7132 går turen mod Forte Dei Marmi med en overnatning i Edolo. Her går vi så all in på bjerg kørsel og kører gennem Bernina passet over St Moritz. Bernina passet er et 2330 m højt bjergpas i Bernina-kæden af Alperne i kanton Graubünden i Schweiz. Det forbinder St. Moritz i Engadindalen med det ligeledes schweiziske, italiensk-talende Val Poschiavo, som ender i den Italienske by Tirano i Valtellina. Måske har du hørt om Bernina expressen, som er et turist tog der kører året rundt mellem Chur og Tirano. Toget krydser passet vest for vejen ved 2.253 meter ved Ospizio Bernina. Vi møder toget flere steder på vores vej op og det ser så fint ud. Her er masser af hårnåle sving, høje skrænter, turkisblå søer og højdeskrækken blir sat godt på prøve, men det er så sindsygt smukt at vi begge er helt blown away og intet andet ænser end den smukke natur.

 

Vi kører stille og i vores eget tempo, hvilket betyder vi ofte trækker ind til siden, så bagved kørende kan overhale os. Men vi ladet os ikke stresse, tager turen i vores eget tempo og har en kæmpe fest over, hvor helt vildt fantastisk det er og føler os pisse seje og fri. Et stop ved Solis Road Bridge som går over Abula River et et klart must. Så smukt og lige til dit Insta feed med de to broer over den dybe kløft og det turkisblå bjergvand, der bruser under.

Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

Vi forsætter over flere bjergpas til Norditalien Aprica, og kommer du i vintersæsonen, er her masser af steder at bo, men hvis du som os, rammer stedet uden for sæson, så er der ikke meget at komme efter, så vi forsætter til den lille by Edolo for enden af bjerget. Vi kommer sent frem og ender med en overnatte på et hotel der hedder Touring, det er ikke det vilde, men det ligger fint midt i byen ved torvet.  Og alt vi har lyst til er spaghetti og rødvin og en blød seng at sove i.

Dagen efter kører vi forbi Iseo søen over Brescia, Parma og ned mod le Spezia og derfra til Forte Dei Marmi, igen tager vi no toll ruten, så turen tager os ca 6 timer i alt med kaffe og frokost stop på vejen.

Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

Forte Dei Marmi – Hotel Principe Forte Dei Marmi – Italien

I Forte Dei Marmi skal du klart bo på Hotel Principe Forte Dei Marmi. Italiensk stilrent design badebys luksus hotel, hvor gastronomien er i højsæde. Hotellets Michelin restaurant Lux Lucie med Valentino Cassanelli er stedet uovertrufne perle, og strandlivet på Dalmazia Beach Club er bestemt også et kæmpe trækplaster.

Alt i og omkring den lille badeby Forte Dei Marmi i det nordlige Toscana bærer præg af et eksklusivt sommerliv, hvor italienerne fra byerne kommer til området i hhttps://www.gotraveling.org/hotel-anmeldelse-hotel-principe-forte-dei-marmi/ele sommerperioden.

Læs vores anmeldelse af Hotel Principe Forte Dei Marmi her

Shop amok

Sørg for at være her en onsdag, hvor det lokale onsdagsmarked stilles op på byens torv. Et lille, men særligt eksklusivt marked, hvor folk kommer langvejs fra for at handle bl.a. andet pels, cashmere uld, sko, tøj, tasker alt sammen i meget høj kvalitet og med et stort udbud. Tag den store pung med og hav ekstra plads i bilen

Vi bliver 2 dage på Forte Dei Marmi, så der er tid til a nyde den top hyggelige kystby, shopper fuldstændig amok på markedet og i de lækre butikker byen byder på. Maden er et kapitel for sig, vil vove at påstå du nærmest kan gå ind på hvilken som helst restaurant og du vil få det lækreste mad.

Ja hva skal jeg sige; vi er vilde med Forte dei Marmi.

Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

Sestri Levante

Næste stop på vores roadtrip  er Sestri Levante. Smukt omgivet af bjerge og hav, ligger Sestri Levante på en billedskøn halvø, som danner to bugter på hver sin side, La Baia del Silenzio (Den stille bugt) og La Baia delle Favole (Eventyrbugten). Den sidstnævnte er opkaldt efter H.C. Andersen, som boede i Sestri Levante under sit ophold i Italien og hvor han skrev eventyret Den lille Havfrue. Bo på Helvetia, som ligger perfekt med udsigt over La Baia Silenzio, og har en private lille strand foran hotellet, top lækker pool og den hyggeligste lille strandbar, som hurtigt blev vores favorit sted om aftenen til en Aperol Spritze. Byen har  hyggelige små gader, masser af lækre restauranter og masser af skønne strande ved begge bugte. Også er Sestri Levante perfekt beliggende hvis man vil se Cinque Terre. Vi endte med at være 7 dage i Sestri Levante, så vi havde tid at udforske alle de små byer i Cinque Terre.

Cinque Terre

Cinque Terre – de fem byer skal klart ses, og vi anbefaler at se dem fra vandsiden. Tag toget til Monterosso og derfra kan du leje en båd og sejle rundt og se de 5  pastel farvede havnebyer, i dit eget tempo og uden at trampe rundt med mængderne. Eller tage bådruterne der sejler fast mellem byerne. Her er mange turister, så en hverdag er en god dag at vælge frem for en weekend. Vi var vilde med  Manarola, som med sine 353 beboere er den næst mindste af de 5 byer. Også med Riomaggiore, der er den sydligste af de fem byer i Cinque Terre og ligger kun 10 minutters tog eller sejltur fra La Spezia. Hop i havnen og bare sid og nyd livet gå sin gang i den lille marina og de stejle gader. Her er en charmerende middelalder  stemning og solnedgangen er klart et must at blive hængende for, inden du måske bevæger dig op i de små gader og spiser middag i byen. Vil du spise på en af de skønne restauranter ved havnen, så husk at bestille bord, da alt hurtigt er booket.

Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

Chalet Al Foss

Så går det op i bjergene igen. Vi valgte at køre mod Parma, Verona og Trento, så den længste vej, men også en smuk vej. Vi er vilde med den bjergkørsel og Dolomitterne byder på noget af det smukkeste af slagsen.

Chalet Al Foss ligger smukt med udsigt til høje snedækkede bjergtinder og er ren alpehygge kun for voksne. Her er romantikken og festen i højsæde. Morgenmad  i det fri med udsigt over bjergene og alpakaer Happy og Bernie, der legende kommer løbende ned og spiser rosenblade af din hånd.

Hotellets udendørs spa er helt vidunderlig og udsigten er igen ikke til at vige fra. Vi havde en time for os selv i den store spa med bål i midten. Og mens solen gik ned og månen stod op over tinderne i forgrunden, nød vi champagne og et lækkert udvalg af oste, skinker og brød. Alt sammen serveret i vandet på et flydende alpe hus – dekoreret med fyrværkeri, lys og blomster. Så magisk og hyggeligt at vi ville ønske aftenen aldrig skulle ende. Natten tilbragte vi ude på vores store teresse, hvor vi lavede de store solsenge til senge og tog dyner og puder ud og sov under en stjerneklar nattehimmel.

Hotellet er kun for voksne og DJén Marco spiller lækker pænt høj musik, og nogle dage er der en saxofonist der gir den gas.

Læs vores anmeldelse om Chalet Al Foss her

Lefay Spa & Resort Dolomitti

Vi blir 2 dage på Chalet Al Foss også står den på turens korteste tur, kun en times sindsyg smuk bjergkørsel i Dolomitterne mod den charmerende bjergby Pinzolo. Her ligger  Lefay Spa & Resort Dolomitti smukt på en bjergskråning  med udsigt udover byen, bygget i perfekt harmoni med det omkringliggende skov landskab i materialer træ, sten og denne strenge enkelhed af finishen, afspejler Dolomitternes naturlige perfektion.

Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

Lefay Spa & Resort Dolomitti er nok et af de lækreste mest gennemførte  spa steder i Europa jeg er boet på. Her går natur, luksus og uspoleret skønhed op i en smuk enhed. Wow – bare på alle måder wow. 5000 kvm velvære og innovation hvor der er tænkt på den mindste detalje.  Stedet kan opleves i enhver sæson: om vinteren hvor gletsjere og sneklædte tinder er den ideelle destination for skiløbere, mens de idylliske grønne bjerge i Dolomitterne om sommeren er den perfekte ramme for vandrere. To golfbaner (9 huller) ligger kun få minutter fra feriestedet.

For alle, der stadig ønsker at blive overrasket, og som elsker at fare vild og så finde sig selv igen.

Friheden ved at køre også lige lidt klaustrofobi

2 dage senere kører vi fra Lefay til Lake Como, og Grand Hotel Tremezzo, igen er turen igennem Dolomitterne fantastisk – vi synes selv at vi er blevet virkelig habile bjergkørere og det er en fornøjelse bare at smide sine ting i bilen og trille derud af. Stoppe når vi har lyst til en frokost eller en kop kaffe og sidst men ikke mindst den sindsygt flotte natur vi kører igennem.
En ting må jeg dog indrømme jeg ikke er helt så begejstret for i Italien, er deres tunneller og dem kører man godt nok gennem mange af. Når man lider lidt af klaustrofobi så er deres ret så nedslidte tunneller lidt en prøvelse. I Italien køber man ikke en vignette man betaler for at køre på de forskellige motorveje, men man kan ikke sige det hjælper så skide meget på standen af tunnelerne eller broerne for den sags skyld. Men den ellers smukke udsigt gør det klart op for klaustrofobien og min venindes laven fis med mig, gør klart også sit.

Lake Como

Lake Como – ja tak – fantastik at køre langs søen med alle de smukke huse og ha bjergene bagved som kulisse. Det kan helt bestemt noget helt særligt.
Det topper så helt når man kører ind på Grand Lake hotel Tremezzo som ligger helt ned til søen, og aflevere bilen til Vallet parkering og tager glas elevatoren op til receptionen på 1 sal.
Grand Hotel Tremezzo byder på den der helt særlige dolce vita stemning, farverig luksus på den virkelig elegante måde.
Slæng dig ved poolen/stranden ved søen eller i den smukke have bag hotellet.

Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

Lake Como – Hotel Tremezzo

Grand Hotel Tremezzo er et ikonisk art nouveau-mesterværk, beliggende på Como søens vestlige bred. Med udsigt over  krystalklart vand mod Bellagio og Grigne-bjergene,  tre pools, en privat strand ved søen og en overdådig privat park, alt sammen med den varmeste gæstfrihed all’italiana. Grand Hotel Tremezzo oser af italiensk sofistikering: den slags sted, Cary Grant ville have hoppet i sin speedbåd og suset afsted for at møde Grace Kelly til en negroni på søen. Her er en følelse af vintage storhed, der har bevaret halvtredsernes jetset-stemning.Grand Hotel Tremezzo leves Le Dolce Vita – det gode liv. Det er en oase af overdådighed og nydelse, en magnet for bryllupsrejser og A-liste gæster som George Clooney, der har villa ved Como søen og dropper forbi til en frokost.

Læs mere om Grand Hotel Tremezzo her

Hvad skal jeg opleve ved Lake Como

Bellagio er klart et must – havnepromenaden, udsigten, brostenstrapperne og århundredgammel arkitektur gør byen til en af Comosøens mest romantiske og maleriske byer. Bellagio ligger på en pynt i midten af  Comosøen omgivet af cypresklædte bakker, blomstrende haver og glitrende dybblåt vand.

Bellano –  Byens største attraktion er Orrido, 15 millioner år gammel dyb, smal kløft med flere vandfald. Der er bygget gangbroer, så du kan gå inde i kløften. Det er lidt skræmmende i starten( især hvis man har højde skræk), men det er sikkert bygget. så lad nysgerrigheden overtage og lad dig blive trukket ind i den hule korridor. Så selv om du måske IKKE rigtigt ønsker at se ned, så kan man ikke undgå at blive fascineret af det grænseløse, sprængende vand, der vælter ind fra alle sider. 

Varenna –  billedskøn lille kystby, hvor farverige huse ligger tæt på en stejl skråning ned til Comosøens rolige vand. Her bugter smalle gader sig forbi gamle fiskerhuse og dens lille stenstrand er det perfekte sted at bade på en varm sommerdag. Du kan også kaste dig ud i sjove aktiviteter på søens vand eller nyde en afslappet frokost på en af byens mange restauranter. Besøg haverne tilhørende to kongelige villaer, nemlig Villa Monastero og Villa Cipressi.

Domaso – Lær at sejle, eller bare nyd en lækker dag på Lake Como i sejlbåd med kaptajn.  The club Vivere La Vela som ligger i Domaso havn tilbyde begge dele

Book seljtur her her

Husk også at spise på en af de mange agriculture restauranter og oplev den lækre lokale mad. Der er masser at vælge imellem, så det er bare at gå på opdagelse og find lige netop dit yndlings sted.

Europa Roadtrip På Den Lækre Måde

Så går turen fra Grand Hotel Tremezzo mod Lake Garda og Grand Hotel Fasano, køre turen tager ca 2, 5 time, men sæt gerne mere tid af. Det er en flot tur først ved Lake Como, hvor du kan sejle over søen fra Hotel Tremezzo til Bellagio og bruge lidt tid på at se den smukke by.

Lake Garda – Grand Hotel Fasano

En del af Grand Hotel Fasano er en tidligere jagthytte og har en vidunderlig beliggenhed lige ned til lake Garda. Hotellet har 2 smukke pools, en udendørs pool med udsigt over søen og en indendørs pool i spaet, som også har 3 saunaer og 2 boblebade og en smuk hammam. Start dagen med en dukkert i Lake Garda søen inden du kaster dig over den lækre morgenmads buffet.

lån hotellets åbne BMW og kør til Saló – her er  virkelig god shopping og en super hyggelig havne promenade. Og har du lyst at få lidt lækre bobler med hjem, så kør ud til verdens hyggeligste vingård Conti Thun og fyld bilen op med deres liflige lyserøde bobler.

Om aftenen kan det klart anbefales at spise på La Darsena, som er hotellets restaurant/beachbar beliggende 3 min kørsel fra hotellet. Nyd en super lækker middag lige ned til søen, så tæt at du nærmest kan dyppe tæerne i søen. Afslut aftenen med en Gin Tasting hjemme på hotellet – super måde at lære lidt om de forskellige slags gin, dens historie og smage lidt drinks.

Book Hotel Grand Fasano her

Lago Di Braies

Fra Lake Garda går turen efter 2 dage videre til Lago Di Braies.

Lago Di Braies er den mest perfekte smaragd grønne bjergsø, omringet af sneklædte bjerge – du kan ikke undgå at fange et Insta moment.  Lej en robåd og nyd de smukke omgivelser. Kom om eftermiddagen, hvor trafiken ikke er så slem på vej ind, her er mange turister og de fleste kommer tidlig morgen. Bo på Hotel Pragser Wildsee, som ligger lige ned til søen. Hotellet er bestemt ikke noget særligt, det er på alle måde udsigten du betaler for. Men den er tilgengæld også spektakulær og fåes ikke bedre. Wow siger jeg bare.

Historic Hotel Pragser Wildsee https://www.lagodibraies.com/?utm_source=google&utm_medium=organic&utm_campaign=MyBusiness_HotelPragserWildsee

Enden er nær og turen går hjemad

Vi tænkte så at den behageligste måde at komme hjem på, var at tage biltoget fra Innsbruck til Hamborg. Spise lidt mad på toget, sove dejligt og vågne op i Hamborg friske og veludhvilet til den sidste strækning hjem…. Nå men det kan vi så desværre ikke anbefale. Gammelt tog, sten hårde madrasser, som at sove på en flise, ingen spise vogn, klamme toiletter og alt for langsomt og dyrt. Så kør hjem i stedet og spar dig selv 3750kr og fyr dem af på en fedt hotel i Tyskland.

 

 

Charlotte Rønholt


Følg mig her:

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Please enter your Access Token.

Nyhedsbrev


    Sign up til vores nyhedsbrev og få: Rejsetips fra nogle af de største influencere, rejseguides, rabatter til rejser/hoteller, invitationer til events og konkurrencer.