Velkommen til min verden – Nikolaj Coster-Waldau

Hvilket land elsker du at rejse til?
»En anden destination, jeg er vild med, er Island. Og her kan jeg virkelig anbefale hotellet Budir, som ligger på en halvø midt i en lavaørken i nationalparken Snæfellsjökull. Herfra er der en fabelagtig udsigt til vulkanen, der er dækket af gletsjer. Hotellet har et super lækkert køkken, og tæt ved kan man leje heste og udforske naturen fra hesteryg, eller man kan leje en snescooter og køre op til toppen af gletsjeren. Det er en helt fantastisk oplevelse. Det, der også gør nationalparken ekstra særlig, er vulkanen Snæfellsjökull, der er berømt for flere ting. Bl.a. er den brugt som indgangen til Jordens indre i filmen “Rejsen til jordens indre,” baseret på Jules Vernes’ roman af samme navn. Og vulkanen er i alternative kredse også kendt som et af tre steder på Jorden med særlig spirituel kraft. Jeg ved ikke, om jeg tror på det. Men kraft er der i hvert fald i området – jeg friede til Nukâka på toppen af fjeldet.«

icon_gplay icon_appstore

 

Din browser er forældet. Det har sikkerhedsmæssige sårbarheder og kan ikke vise alle funktioner på dette websted og andre websteder.

Opdater venligst din browser ved hjælp af moderne browsere (Google Chrome, Opera, Firefox, IE 10).

X