Interview med Thomas Sørensen – Velkommen til min by: Birmingham.

 

Tidligere landsholdsmålmand, Thomas Sørensen, har, pga. sin karriere i engelsk fodbold, boet 11 år i Birmingham. For ham har byen alt, hvad en by bør have: gode spisesteder, sport, kultur, koncerter og et multikulturelt samfund. Og så er byen Englands smykkecentrum.

Hvad gør Birmingham unik?
»Byen er tit overset, og det er en skam, fordi Birmingham har et miks af noget nyt og gammelt. Det kan stadig ses, at Birmingham har været en industriby, men i dag er det en serviceorienteret og multikulturel by. Der er utrolig mange fede restauranter, gode shopping-muligheder og kunstmuseer, så Birmingham appellerer til et bredt spektrum.«
LINK VIDEO: https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=hcYfjNZw_Q8
Hvilke kvarterer er dine yndlings og hvorfor?
»Området Brindley Place ved kanalerne er relativt nybygget. Det er moderniseret, og der ligger flere Michelin-restauranter og hoteller. Derudover tiltrækker det med et akvarium, en stor musikarena, og så ligger det lige op ad selve hovedgaden.«
LINK: http://www.brindleyplace.com

»Fem minutter fra centrum finder man Jewellery Quarter med over 400 smykkedesignere. Det er der, 40 procent af alle landets smykker bliver produceret, så det er et kreativt kvarter.«
Link: http://www.jewelleryquarter.net
Video: https://www.youtube.com/watch?v=7eWdRZLaZ60#t=21

»Digbeth og The Custard Factory er de kreative miljøer med museer, gallerier, genbrugsbutikker og pladebutikker. Her er der ingen mainstream-butikker, selvom det ligger i gåafstand fra centrum.«
LINK: http://www.custardfactory.co.uk

»Vi bor selv i Solihull, som ligger ti minutter fra lufthavnen. Det er et superhyggeligt lokalsamfund med pubber og fede spisesteder.«

Læs i GoTraveling 14 hvilke restauranter, shopping steder og oplevelser Thomas Sørensen anbefaler.

 

icon_appstore  icon_gplay

 

Din browser er forældet. Det har sikkerhedsmæssige sårbarheder og kan ikke vise alle funktioner på dette websted og andre websteder.

Opdater venligst din browser ved hjælp af moderne browsere (Google Chrome, Opera, Firefox, IE 10).

X