Flyanmeldelse

Lounge:
Et skridt tættere skyerne. Det er sådan, vi får det, når vi træder ind i Turkish Airlines Business Lounge i Atatürk lufthavn i Istanbul. Vi bliver opslugt af en anden verden med det samme. Først kommer vi ind i et rum, der ligner et bibliotek, vi går forbi et billardbord og en åben biografsal. Det er ret stort, når vi at tænke før, vi opdager, at det ene rum åbner op til det andet, osv. Og hvert rum har sit egen stil. Højt til loftet og uendelige rækker af lækker mad og drikke er den røde tråd i alle rum. Der er både varme retter, snackbar, te- og -kaffebar, dessertbar, salatbar og olivenbar i alle rum. Lækkerierne er spredt ud over flere etager, og der er plads til 1.000 gæster på én gang. Der er gennemtænkte detaljer overalt. For eksempel på det lille hus, hvor vi bliver fulgt hen til et ledigt toilet af en medarbejder, der lige tørrer sædet af for os, inden hun lukker døren bag sig.
Har du musikfingre, kan du give et nummer på et flygel, er du golfinteresseret, kan du prøve golfsimulatoren, og elsker du te, vil du elske den hyggelige, traditionelle te-have. Vi føler, vi allerede er i den himmel, vi snart skal flyve hen over.

Indtjekningen:
Indtjekningspersonalet er grundige, og indtjekningen går hurtigt, selvom gatene i dette lufthavnsområde ligger tæt på hinanden, og der derfor er mange mennesker omkring vores gate. Ved første flyvning fra Kastrup Lufthavn, gav indtjekningspersonalet os en ekstraordinær god oplevelse, da vi blev opgraderet til business class af en utrolig hjælpsom og forstående Turkish Arlines-medarbejder. På trods af travlhed tog han sig tid til at både ringe og maile rundt for at opgradere os. Til sidst kom han løbende ind i flyet lige inden afgang med en lap med sit navn og nummer, hvis vi skulle løbe ind i problemer i Istanbul. Det kalder vi virkelig god service.

Download GoTraveling gratis og læs mere
icon_gplay icon_appstore

 

Din browser er forældet. Det har sikkerhedsmæssige sårbarheder og kan ikke vise alle funktioner på dette websted og andre websteder.

Opdater venligst din browser ved hjælp af moderne browsere (Google Chrome, Opera, Firefox, IE 10).

X