Filantropisk ferie

Alt behøver ikke at handle om bæredygtig ferie og økoturisme. Flere luksushoteller har deres egne projekter kørende, hvor de bidrager til lokalsamfund og dyreliv. Nogle tilbyder endda deres gæster spændende muligheder for at opleve arbejdet helt tæt på.

Four Seasons, Maldiverne

Skønne, gyldne strande, svajende palmer og brusende bølger, der kælent lister sig ind på strandkanten. Maldiverne er det oplagte sted for en afslappende, lækker ferie. Dette paradis huser også fem af verdens syv havskildpaddearter, og på øen bliver der gjort et stort arbejde for at bevare leveforholdene for de unikke reptiler. Four Seasons-hotellerne på øen har i samarbejde med et hold marinebiologer skabt projektet ”Maldivian Sea Turtle Conservation Program”, som blandt andet arbejder for at bevare yngleområder og udbrede viden om beskyttelse af de firebenede havdyr. Hotellernes gæster får mulighed for at tage med marinebiologerne på overvågningsdyk og identificere havskildpadderne med undervandskameraer. Man får endda lov til at navngive nye skildpadder, når man finder dem.

Four Seasons Landaa Giraavaru: http://www.fourseasons.com/maldiveslg/

Four Seasons Kuda Huraa: http://www.fourseasons.com/maldiveskh

Maldiverne_Four Seasons3 Maldiverne_Four Seasons7Maldiverne_Four Seasons

The Brando, Tetiaroa

Omkransende en vidunderlig lagune små 50 km fra Tahiti ligger den fantastisk smukke private ø, Tetiaroa. Her kommer man kun til med privatfly. Øens eneste resort, The Brando, byder på ypperlig luksus midt i et helt utroligt og unikt naturparadis. Resortet har 35 villaer med udsigt til de hvideste sandstrande og krystalklart hav, der huser blandt andet havskildpadder, mantarokker og eksotiske fuglearter. Resortet er ikke navngivet af hvem som helst. Den berømte skuespiller Marlon Brando forelskede sig i øen, da han først stiftede bekendtskab med den under indspilningerne til ”Mytteriet på Bounty”, og i 1967 købte han øen. Brando var meget passioneret omkring at bevare øens unikke naturforhold og kulturelle rigdomme, og han lagde derfor store kræfter i at etablere et sted, der omfavnede forskning, uddannelse og bæredygtighed. Som gæst har man mulighed for at opleve de fantastiske omgivelser med naturguider, ligesom man kan besøge øens forskningscenter.

Swim the lagoon along South Point to Turtle Beach.

 

The Brando: http://thebrando.com

Rejs med til Tetiaroa: http://thebrando.com/gallery/video-gallery/

Læs resten af artiklen i GoTraveling 12, som du downloader gratis på din mobil eller tablet

icon_gplay icon_appstore

 

 

Din browser er forældet. Det har sikkerhedsmæssige sårbarheder og kan ikke vise alle funktioner på dette websted og andre websteder.

Opdater venligst din browser ved hjælp af moderne browsere (Google Chrome, Opera, Firefox, IE 10).

X