Færøerne: En atlantisk weekend-get-away

Kig mod nord i weekenden. Mod Atlanten. Til et ørige med de mest spektakulære landskaber, der kan tage vejret fra dig. Til et ørige, der er dansk, men så modsat Danmark man overhovedet kan forestille sig.

Dag 1:
Kulinariske oplevelser og færøsk manér
Fra lufthavnen i Vagar og ind til Torshavn er der cirka 40 minutters kørsel. En såkaldt shuttle er bestilt på forhånd, hvilket viser sig at være en helt almindelig taxa, der tager flere passagerer med ad gangen. Fint nok, tænker jeg, ‘samkørsel er fornuftigt’ og tager turen med tre færøske mænd. På intet tidspunkt under køreturen taler mændene ét ord til mig, og jeg tænker, at hvis dette er den færøske facon, bliver det her en lang weekend. I den weekend virkede det på mig som om, det ér den færøske facon. Man henvender sig ikke til fremmede, medmindre nogen har henvendt sig til en, og man passer sig selv. Men så slipper man som turist på den anden side også for sælger-fidus-typer, der prøver at prakke en alt muligt på. Man skal dog ikke tage fejl, for rygtet siger, at de fleste af øernes 50.000 beboere (hvoraf næsten halvdelen bor i Torshavn) kender hinanden, og at man nærmest ikke kan hoste, før alle ved det. Ø-liv, går jeg ud fra.

Book din rejse her.

Download Go Traveling gratis her og læs mere:

icon_gplay  icon_appstore

 

Din browser er forældet. Det har sikkerhedsmæssige sårbarheder og kan ikke vise alle funktioner på dette websted og andre websteder.

Opdater venligst din browser ved hjælp af moderne browsere (Google Chrome, Opera, Firefox, IE 10).

X