Arabiske lækkerier i Abu Dhabi

Emirates Palace
Der findes 13 luksushoteller i De Forenede Arabiske Emirater, og de forsøger alle sammen at være mere overdådige end deres nabohoteller. Men selv blandt de fineste af de fine stikker Emirates Palace ud fra mængden. Det er omkring ti år siden, paladset slog dørene op for første gang, og den femstjernede bygning ejes af selveste kongefamilien. Hotellet rummer 302 værelser og 92 suiter, og de koster op mod 66.000 svimlende kroner pr. nat. Hotellet har over en kilometer strand, flere
pools, butlerservice døgnet rundt, et luksusspa og ikke færre end 14 restauranter og barer. Intet er småt eller midtimellem. Til og med hæveautomaten i lobbyen er lavet i ægte guld. På ottende sal, som også er kendt som herskernes etage, er der ikke engang adgang for hotellets personale. Etagen er nemlig forbeholdt sheik-familien. Familiemedlemmerne ankommer kun til paladset med helikopter, og de har naturligvis deres egen private entré.

Kaffe og mad med guld i
Det er dog muligt at besøge Emirates Palace uden at overnatte, men for eksempel for at spise eller få spabehandlinger. Undertegnede udnytter muligheden med fabelagtig meze-frokost (forskellige små retter) på restaurant Diwan L’Auberge, efterfulgt af cappuccino fra hotellets konditori, Le Kafé. Hvordan kaffen smager? Ganske godt. Men det er langt fra hver dag, man drikker god kaffe, som er dekoreret med rigeligt 24-karats guldkrymmel oven på kaffeskummet.
Hotellets signaturret er også en ekstravagant kamelburger med trøffelmayonnaise, syltede arabiske agurker, tabbouleh og kikærte-fritter. Selvfølgelig også guldbelagt.

Download GoTraveling og læse mere

 icon_gplay icon_appstore

 

Din browser er forældet. Det har sikkerhedsmæssige sårbarheder og kan ikke vise alle funktioner på dette websted og andre websteder.

Opdater venligst din browser ved hjælp af moderne browsere (Google Chrome, Opera, Firefox, IE 10).

X