Ann Lind Andersen

Journalist
 
Mit livs første store rejse var fra Seoul til København som 4-årig. Siden da er det blevet til uendeligt mange timer ombord på et fly på vej et sted hen. Oftest på grund af mit arbejde som filmjournalist, når skuespillere og instruktører på nye film skal interviewes. Men også, ind imellem, for den rene fornøjelses skyld. Jeg forsøger at komme mindst to nye steder hen hvert år og den plan er lykkes nu i en del år.

Jeg er uddannet cand.mag. i Æstetik & Kultur og har arbejdet som journalist og filmanmelder siden midten af halvfemserne med radio, tv og printmedier. I dag anmelder jeg i Go’morgen Danmark, TV2, og har på tv2.dk også har mit eget ugentlige web-tv-filmmagasin. Sammen med tre andre filmtossede mennesker har jeg også film- og tv-sitet Close-Up.dk

Behind the scenes:
Udover at være filmanmelder, er jeg også planlægningsredaktør på ’Go’morgen DK’. Et spændende, varieret og alsidigt job, der kræver, at man kan have rigtigt mange bolde i luften på én gang uden at miste overblikket.

Yndlingsdestinationer:
Storby og strand er det jeg oftest går efter, så New York, Los Angeles og Thailand er tilbagevendende favoritter.

Top tre destinationer på min bucket-liste:
Kappadokia-området i Tyrkiet i en luftballon. Beduintelt i Sahara-ørkenen. Galappagos-øerne.

Når jeg rejser, savner jeg:
Mine drenge og mine gode venner.

Når jeg er hjemme, savner jeg:
Det bløde aftenlys i LA. BBQ-kyllingevinger fra en bestemt restaurant i Toronto. Udsigten over et turkisblåt hav og hvide sandstrande. Fornemmelsen fra New Yorks gader af, at alt kan ske lige rundt om hjørnet. Osv. Osv.

 

SENESTE ARTIKLER

 
 

Din browser er forældet. Det har sikkerhedsmæssige sårbarheder og kan ikke vise alle funktioner på dette websted og andre websteder.

Opdater venligst din browser ved hjælp af moderne browsere (Google Chrome, Opera, Firefox, IE 10).

X